Viser opslag med etiketten månedens opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten månedens opskrift. Vis alle opslag

torsdag den 3. november 2011

Månedens opskrift

Se nu her! Er den ikke bare lækker? Månedens opskrift er en uundværlig sweater med rullekrave og asymmetriske striber, strikket i Mayflowers Easy Care garn. Garnet er spundet af ren uld og er dejlig blødt, men det kan maskinvaskes og tørres i tørretumbler...
Modellen findes i str S-XXL, og prisen for garn + opskrift inkl. rabat er 252-360 kr ekskl. forsendelse.
Som sædvanlig skal du bare i bemærkningsfeltet på bestillingen skrive "Månedens opskrift"
God fornøjelse.

onsdag den 5. oktober 2011

Månedens opskrift


Månedens opskrift er en helt fantastisk tunika/kjole i butikkens nye garn fra Dale. Kjolen er strikket i Royal Alpakka. Den kan laves enten som på billedet med fine detaljer som sten og flæser, eller helt enkelt i ensfarvet uden pynt. Uanset hvad vil det helt sikkert blive en favorit.

Hvis du bestiller garn og opskrift i oktober måned og skriver "Månedens opskrift" i bemærkningsfeltet, får du som sædvanlig 10 % rabat.

torsdag den 1. september 2011

September måneds opskrift

Nu begynder alle de lækre nyheder som vi købte ind til på messe, at komme ind ad døren. Et af de skønne nye garner er det økologiske bomuld/uld garn, "Organic Cotton+Merino" fra Onion. Det er super blødt og kommer i nogle dejlige, lidt melerede farver. Du kan se de farver vi har valgt ud her.


Vi har valgt en frisk børnevest i Cotton+Merino som månedens opskrift i september. Som sædvanlig er der 10 % når du køber garn og opskrift samlet. Du kan se tilbuddet her.
Der er selvfølgelig også andre fine opskrifter til garnet. Dem vi har udvalgt kan du se lige her eller i butikken i Skødstrup.

mandag den 1. august 2011

August måneds opskrift


I august måned sætter vi fokus på det dejlige tynde uldgarn Fine Wool fra Schachenmayr (det hed tidligere Rheuma Thermal Wolle). Det findes i nogle dejlige doucede farver og der findes mange skønne opskrifter til. Vi har i denne måned udvalgt et lille projekt, nemlig et lunt halstørklæde til at holde dig eller dine kære varme på en kølig sommeraften eller når vi igen begynder at mærke lidt mere til kulden. Du finder nærmere oplysning på butikkens side her. 

søndag den 17. juli 2011

Månedens opskrift


Hver måned har Garnværkstedet en "Månedens opskrift". Tanken er at sætte fokus på noget garn og/eller opskrift, som vi synes fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Der gives 10% i rabat ved køb af garn og opskrift mens tilbuddet kører.

I denne måned vil vi gerne fremhæve BC garns "Soft silk". Det er en rustik bourette-silke, som findes i nogle skønne, afdæmpede farver. Silken er optimal til den noget omskiftelige sommer vi oplever lige nu; den har en kølende effekt på de varme dage og kan hjælpe til at holde varmen på de regnfulde og kølige dage.



Opskriften er en feminin top med slå-om effekt øverst og en fin blonde-afslutning på ærmerne. Der kræves kun 2-3 nøgler for at kunne lave denne fine top. Måske den er noget for dig?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...