fredag den 17. august 2012

Rækkevidde



Hanne har strikket denne smukke udgave af Geilsk' Rækkevidde. Jeg har fået lov til at låne den og have den hængende i butikken, mens hun er på ferie.
Selve kjolen er stribet i blå og råhvid Geilsk bomuld og uld, og kanterne og taljestykket er grønt. Hvis du kommer forbi, så kom lige ind og kig på den.

mandag den 6. august 2012

Har du prøvet Knit pro's firkantede strikkepinde? Ellers skulle du tage at gøre det. Jeg var meget skeptisk, for firkantede strikkepinde???? Hvad er nu det for noget??? Men jeg må overgive mig fuldstændig. De er superdejlige at strikke med, og mit strik bliver så fint og jævnt, at det er en endnu større fornøjelse, end det plejer at være.

Pindene passer selvfølgelig på Knit pro's wirer (60-150 cm), så det kan næsten ikke være bedre.

mandag den 30. juli 2012

Efter en lang pause er det på tide at få gang i bloggen igen.
Vi lægger ud med at gøre opmærksom på vores nye outlet. Her er der virkelig mulighed for at gøre en god handel. Du kan købe restpartier til en god pris, men du kan også købe større mængder af en bestemt slags garn og få det til en rigtig god pris. Tilbuddene skiftes løbende, så det kan godt betale sig at følge med.

mandag den 16. januar 2012

Cosmo


I weekenden var vi på messe i Vejle og har fundet nye dejlige garnkvaliteter til forår og sommer. Det betyder altså, at vi må have lavet lidt plads på hylderne. Det dejlige varme Cosmo må derfor vige pladsen og det kan komme dig til gode. Vi har stadig lidt på lager - lige nok til at du f.eks. kan lave kjolen ovenover. Hvis det har fanget din interesse, så finder du garnet her og opskriften på kjolen her.

Vi laver løbende nogle gode tilbud på restpartier af garn -  så får vi ryddet hylderne, samtidig med at kunderne sparer nogle penge  - altså  rene win/win situationer. Du kan blandt restpartierne  vælge at købe alt vores Cosmo, så er der til lidt flere projekter. En oversigt over de aktuelle restpartier kan altid findes under menupunktet "Supertilbud".

mandag den 9. januar 2012

Januar måneds opskrift


Vi har taget det lækre, lækre tweed garn fra Geilsk ind i butikken og det fejrer vi med at gøre modellen "Overtræk" til månedens opskrift. Du får 10% på køb af strikkekittet i januar måned - du finder tilbuddet her og hvis du bare vil snuse lidt til garnet, så findes det her :-)

Og så selvfølgelig et godt nytår til jer alle - vi glæder os til at blogge med jer i 2012 :-)

tirsdag den 20. december 2011

Sidste øjebliks gaveidé


Så er julen lige for døren og står du mangler en gave til en strikker, så kunne denne nye bog i butikken, være en mulighed. Her vises trin-for-trin hvordan man strikker 2 strømper på en gang fra tåen og op. Du må selvfølgelig også gerne beholde den selv ;-)

lørdag den 10. december 2011

Farver og striber

Mette har strikket den lilla udgave

Drops har lavet en rigtig fin kjole (nr. 125-1) og her kan du se 3 forskellige udgaver af den. Ved alle 3 modeller er hjertet på forstykket udeladt i forhold til originalen.

Strikket af Hanne

Kjolen er strikket i Drops Delight, Kid silk og Cotton viscose og på pind nr. 4 er det forholdsvis hurtigt at lave en lækker varm kjole til vinteren.

Strikket af Hanne

Det er sjovt som kjolen får helt forskellige udtryk med farvevalget. Hvilken en er din favorit?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...